

LEGO Marvel Super Heroes (Xbox One) - United States
About the game
Visuals
Game features
Description
LEGO Marvel Super Heroes byder på en original historie, som spænder over hele Marvel-universet. Spillerne kan spille som Iron Man, Spider-Man, Hulk, Captain America, Wolverine og mange flere Marvel-figurer, der slår sig sammen for at forhindre Loke og en række andre Marvel-skurke i at samle et supervåben, der kan ødelægge verden. Spillerne skal jagte kosmiske klodser, mens de rejser gennem LEGO Manhattan og besøger kendte steder fra Marvel-universet, såsom Stark-tårnet, Asteroide M, en Hydrabase og X-mansion.
Du kan flyve, svinge og kæmpe dig gennem det første spil fra LEGO med over 100 af de mest populære superhelte og -skurke fra Marvel-universet, herunder Iron Man, Wolverine, Hulk, Spider-Man, Captain America, Black Widow, Loke og Deadpool.
Vær med til at redde verden som din yndlingsfigur fra Marvel-universet med dine superseje kræfter og evner:
Iron Man kan flyve, svæve, skyde med missiler og affyre en unibeam fra sin brystkasse.
Spider-Man kan skyde med net, bruge sine edderkoppesanser til at finde usynlige genstande, klatre på vægge og (naturligvis) svinge rundt med spindelvævsreb.
Captain America kan kaste sit mægtige skjold mod genstande og fjender, presse det ind i væggen for at lave en platform og naturligvis også bruge det som beskyttelse.
Og Hulk kan smadre!
Udfør nye og kraftfulde angreb som de store figurversioner af Hulk og Abomination. Du kan skabe store ødelæggelser på din vej, når du smadrer dig vej gennem mure, bygget i LEGO, eller når du bruger din superstyrke til at kaste med biler.
Udforsk LEGO Manhattan som aldrig før, og besøg legendariske steder fra Marvel-universet såsom X-mansion, Asteroide M og Asgård.
Lav unikke superhelte med figurer, der kan tilpasses.
Oplev en spændende og original historie, fyldt med eventyr og humor i et klassisk spil fra LEGO.